Skolebroen er et midlertidigt praksisbaseret forløb for børn fra ca. 5. klasse og opefter i Furesø Kommune. Målet er ikke at erstatte skolen – men at skabe en tryg bro tilbage til skolefællesskabet.
På Skovgården møder børnene et stabilt miljø med faste voksne, tydelig struktur og naturen som ramme.
Forløbet støtter barnet i at finde ro, motivation og gradvis skoleparathed – med klart sigte på tilbagevenden til egen skole.
Skolebroen drives fra Skovgården i Værløse – et veletableret ridecenter og hjemsted for Furesø Rideklub, drevet af König-familien.
Gården har mange års erfaring med undervisning af børn og unge, handicapridning og hestebaseret arbejde med mennesker i forskellige livssituationer.